Stressfri i Apostelkirken | Folkekirken på Vesterbro
×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Onsdag d. 26. juni 2019, Kl. 14:00 til kl. 17:00

For dig der har stress, eller stressrelateret angst/depression - Åbent hus for alle - uanset tro.

Er du træt af tankemylder? Trænger du til hyggeligt samvær?
Så bliv stressfri med natur og meditation i Apostelkirken, når vi holder åbent hus for dig, der er ramt af stressrelateret angst eller depression.

Naturen er kendt som et rekreativt rum. I kirken er der ro og rummelighed. Det har vi tænkt os at forene med åbent hus denne sommer.

Kom og vær med til at passe gårdhaven med grøntsager og blomster og slå græs og beskær buske i den lille have ved siden af. Eller deltag i guidede meditationer. Det giver ro i sindet og mening at være i naturen.

Stressfri i Apostelkirken er en tre timers workshop, hvor du enten kan deltage i hele workshoppen eller blot vælge at deltage i havearbejdet eller meditationen.

De første to timer fra 14-16 starter vi med havearbejdet. Derfor er vi i gårdhaven - så tag tøj på til vejret.

Vi serverer snack og kaffe/te og en gang imellem rister vi snacks over bål.

Kl. 16 er der mulighed for at deltage i guidet meditation inde i kirken eller i haven. Vi begynder den guidede meditation med Mindfullness øvelser, der hjælper med at få sindet til at falde til ro. Efter en pause er der vejledning i kristen meditation (som du kan vælge, hvis du ønsker).

Åbent hus er for alle uanset tro.

Du behøver ikke tilmelde dig, og du kan vælge blot at komme et kvarter til en kop kaffe eller blive længere - det din krop og dit sindet kan rumme netop den dag.

Du skal heller ikke føle pres over, om du skal være i dialog med de andre deltagere. Du har mulighed for bare at være i stilhed, hvis du foretrækker det sådan. 

Hvis du vil vide mere om Stressfri i Apostelkirken, kan du ringe til Eva Green Meinel på 6068 9040.

Medvirkende
Eva Green Meinel
Sted
Apostelkirken
Pris
Gratis